Et tandimplantat består af en titaniumskrue, et forbindelsesled (abutment) og en porcelænskrone.
Skruen monteres i kæbeknoglen og vokser normalt fast i løbet af 12-16 uger. Herefter kan man gennem forbindelsesleddet montere kronen.
Nye overflader på implantaterne gør at man ofte kan forkorte behandlingsperioden og i nogle tilfælde kan man indsætte et nyt implantat med provisorisk krone samme dag, som den ødelagte tand fjernes.
Hvis flere tænder mangler kan man indsætte flere implantater.
Implantattype og fabrikat udvælges efter pladsforhold og knogletype.
Videoen nedenfor viser animation af indsættelse at fem implantater. Efterfølgende bliver der sat en protese fast på implantaterne.